Jobfunktion

Bedemanden er familiers professionelle relation i forbindelse med det at miste. Udover de traditionelle gøremål for en bedemand, så består jobbet også i at være en nøgleperson, der under hele processen tager fat i offentlige myndigheder, banker, forsikringer m.m. i relation til de praktiske udfordringer, der findes i forbindelse med at miste samt opleve sorg.

Sparring og vejledning er i højsædet parallelt med respekt og empati for det enkelte menneske. Tab opleves individuelt og som bedemand tager du udgangspunkt i familiens ønsker og behov.

Når man mister en man har kær, er det ofte svært at overskue fremtiden. Én af bedemandens vigtigste opgaver er at vejlede familier og pårørende, så de kommer ud af en sorg som hele mennesker.