Spørgsmål & svar

Nedenunder finder du svar på en række af de spørgsmål som opstår i forbindelse med en begravelse.

Finder du ikke svaret du leder efter, er du altid velkommen til at kontakte en af vores Akut-assurandører/ bedemænd, som kan hjælpe med alt vedrørende en begravelse.

  • Begravelse og bisættelses

    • Begravelse og gravsted

      De danske kirkegårde ejes og administreres af Folkekirken eller af Kommunen. De fleste kirkegårde har forskellige typer gravsteder både til kister og til urner. 
Når en kiste begraves i et gravsted skal den oftest ligge i mindst 20 år, inden graven kan slettes. På visse kirkegårde er fredningen dog endnu længere. 
Prisen for et gravsted kan variere meget, idet de enkelte kirkegårdsbestyrelser selv fastsætter deres takster.

      Kontakt din nærmeste Akut-assurandør her.

    • Borgerlig begravelse og andre trossamfund

      Der er ingen lovkrav om, hvordan en ikke-kirkelig ceremoni skal foregå, blot skal almindelig sømmelighed overholdes.
Ceremonien kan foregå i eget hjem eller fra sygehus-kapel, krematoriekapel og i nogle sogne også fra kirkens kapel.
Enhver har ret til at blive begravet eller bisat i indviet jord, d.v.s. på en kirkegård – uanset trostilhørsforhold.

    • Kistefællesgrav

      På de fleste kirkegårde har man etableret kistefællesgrave i form af græsplæner, hvor kisten sættes ned anonymt. Disse fællesgrave betegnes ofte som “de ukendtes grav”. 
Mange kirkegårde har i de senere år indført en type gravsted, hvor kisten nedsænkes i en græsplæne, og hvor der er mulighed for at anbringe en vandret mindesten i plan med jorden.

    • Urnebisættelse og gravsted

      De fleste kirkegårde har forskellige typer gravsteder til urner med en fredningstid på minimum 10 år.
 Prisen for et gravsted kan variere meget, idet de enkelte kirkegårdsbestyrelser selv fastsætter deres takster.

    • Urnefællesgrave

      På stort se alle kirkegårde har man etableret fællesgrave i form af græsplæner. Disse fællesgrave betegnes ofte som “de ukendtes grav”, og kirkegårdskontoret skal oplyse, hvor i plænen asken er nedsat, hvis de pårørende ønsker det. 

Mange kirkegårde har i de senere år indført en type gravsted, hvor urnen nedsættes i en græsplæne, og hvor der er mulighed for at anbringe en vandret mindesten i plan med jorden.

    • Vedligeholdelse af gravsted

      Når et gravsted bliver taget i brug, udstedes et begravelsesbrev eller skøde. Heraf fremgår det, hvem der er nedsat i gravstedet samt hvor lang tid gravstedet er fredet. Denne fredning gælder normalt i 20 år, men kan naturligvis forlænges, så længe de efterladte ønsker det.

      Et gravsted skal passes og holdes rent for ukrudt. Hvis et gravsted forsømmes, kan man risikere, at det ryddes for al beplantning og belægges med f.eks. søsten eller grus.
 Pårørende, der ikke ønsker det eller ikke har mulighed for selv at passe et gravsted, kan overlade pasning af gravstedet til kirkegården mod betaling. Visse steder betaler man for vedligeholdelsen samtidig med, at man erhverver gravstedet.

 
Fællesgrave med græsbevoksning betales oftest, som et engangsbeløb for hele fredningsperioden.

  • Begravelseshjælp

    • Begravelseshjælp til danskere bosat i udlandet

      Danskere, der ikke havde bopæl i Danmark, kan have ret til begravelseshjælp fra Danmark. Var afdøde bosat i et EU-land er EU-rettens regler gældende. Uden for EU har Danmark overenskomst med visse andre stater.

      De efterladte skal kontakte Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse for flere oplysninger.

    • Begravelseshjælpens størrelse

      Hvor meget de efterladte kan få udbetalt i begravelseshjælp afhænger af, om den afdøde efterlader sig formue.

      Hvis børn under 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen 8.450 kr. (2013).

      Hvis voksne over 18 år skal begraves, er begravelseshjælpen højst 10.100 kr. (2013).

      Er den, der skal begraves, født før 1. april 1957, er hjælpen dog altid på mindst 1.050 kr. Dette beløb reguleres ikke.

      Afdødes eventuelle formue bestemmer hjælpens størrelse:

      Afdøde efterlader ægtefælle eller børn

      Hvis den, der skal begraves, efterlader sig børn under 18 år eller ægtefælle, må ægtefællernes samlede formue højst være 33.700 kr. for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse beskæres hjælpen og falder helt bort ved en formue på 43.800kr. (2013).

      Afdøde var enlig

      Hvis den, der skal begraves, var ugift og uden børn under 18 år, må den afdødes formue højst være på 16.900 kr. (2013) for at få det maksimale beløb i begravelseshjælp. Fra denne grænse nedsættes hjælpen, og den falder helt bort ved en formue på 27.000 kr. (2013).

    • Hvem kan få begravelseshjælp?

      Har man ret til dansk sygesikring, har ens pårørende i de fleste tilfælde også ret til begravelseshjælp, når man dør. Det er afdødes bopælskommune, der udbetaler begravelseshjælpen til boet.

      Kontakt en Akut-assurandør for en ansøgningsblanket til begravelseshjælp.

  • Begravelsespladser

    • Begravelse udenfor sognet

      Ønsker man at blive begravet i et andet sogn, end hvor man er bosat, er det muligt, hvis afdøde har/havde en særlig tilknytning til stedet.

      Det er kirkegårdsbestyrelsen i sognet, der giver tilladelse til begravelse af en afdød fra et andet sogn.

    • Betaling for gravsted

      Man skal betale for brugsretten til et kistegravsted i mindst 20 år og mindst 10 år for et urnegravsted (fredningsperioden). Det er det antal år, det normalt tager, før en kiste eller urne og ligrester er nedbrudt. Dog kan denne fredningsperiode variere fra kommune til kommune.

      Taksterne er fastsat af kirkegårdens bestyrelse.

      Kontakt en Akut-assurandør hvis du har spørgsmål.

    • Gravsted for andre trossamfund

      Folkekirkens kirkegårde er gravplads for alle i bopælssognet, uanset hvilket trossamfund de tilhørte, eller hvis de slet ikke var knyttet til et trossamfund. Det gælder dog ikke medlemmer af et trossamfund, som selv har en begravelsesplads i sognet.

      På nogle af folkekirkens kirkegårde er der indrettet særlige afdelinger for medlemmer af andre trossamfund, fx muslimer, eller personer, der ikke har været medlem af noget trossamfund. Kirkeministeriet har en oversigt over hvilke kirkegårde i Danmark, der har sådanne særlige afsnit.

    • Har alle ret til et gravsted?

      Enhver har ret til at blive begravet på et gravsted med plads til en i det sogn, hvor vedkommende boede på dødstidspunktet. Efterlader den afdøde en ægtefælle eller registreret partner, har man ret til et gravsted med to pladser. Man skal bede kirkegårdens ledelse om at få udlagt et gravsted.

    • Hvor må begravelsen finde sted?

      Kister og urner skal normalt begraves på en godkendt begravelsesplads. Ministeriet for Ligestilling og Kirke kan dog tillade, at asken spredes over åbent hav, hvis afdøde har ønsket det. I helt særlige tilfælde kan en urne nedsættes et andet sted end på en godkendt begravelsesplads.

    • Ikke-medlemmer af folkekirken

      På de kirkegårde, som bestyres af kommuner, er taksterne for brugsret ens for alle. På kirkegårde bestyret af menighedsråd er prisen for brugsret højere for personer, der ikke er medlemmer af folkekirken. Det skyldes, at en del af udgifterne til kirkegården dækkes af kirkeskat, som kun betales af medlemmer af folkekirken.

  • Dødsfald i udlandet

    • Transport af lig til & fra udlandet

      Når lig skal transporteres til eller fra udlandet, skal der medfølge et særligt dokument (ligpas). Ved transport fra Danmark til udlandet skal ligpas udstedes af embedslægeinstitution, i København af Stadslægen. Ved transport her til Danmark skal ligpasset være udstedt af afsendelsesstatens kompetente myndighed. Der stilles særlige krav til udformningen af kisten, som skal være tæt og solid.

      Ligpas kræves ikke ved transport af aske til eller fra udlandet. Transport af lig inden for Danmarks Riges grænser (ligpas kræves til Grønland, men ikke til Færøerne).

  • Efterlevelseshjælp

    • Ansøg om efterlevelseshjælp

      Hvis du har beskeden indtægt og formue, kan du søge kommunen om efterlevelseshjælp.

      Du skal søge om efterlevelseshjælp i kommunen. Hvis du bor i udlandet, skal du søge om efterlevelseshjælp hos Udbetaling Danmark. Ansøgningen skal være hos kommunen eller Udbetaling Danmark senest et halvt år efter dødsfaldet.

      Det maksimale beløb 13.658 kr. kan du få, hvis din årsindtægt er under 224.858 kr. (2013).

      Mindstebeløbet er 1.366 kr. Ved årsindtægt over 351.338 kr. kan du ikke få efterlevelseshjælp (2013).

      Pensionister kan også søge om lån til betaling af ejendomsskatter.

      Hjælpen er skattepligtig.

      Du kan finde alle de præcise satser for 2013 i nedenstående vejledning:

      Satser.

    • Hvem kan få efterlevelseshjælp?

      Hvis din ægtefælle eller samlever dør, kan du søge om efterlevelseshjælp. Efterlevelseshjælpen er et engangsbeløb, som er afhængigt af din indtægt og formue.

      Du skal have levet sammen med den afdøde ægtefælle eller samlever i tre år før dødsfaldet for at være berettiget til efterlevelseshjælp. Pensionister, der får efterlevelsespension, kan ikke søge om at få efterlevelseshjælp.

  • Generelt

    • Kan der være en højtidelighed uden, at det behøver at være i kirken?

      Der kan sagtens afholdes en højtidlighed uden, at kirken skal indblandes.

      Hvis en præst skal medvirke, skal præsten give tilsagn og jordpåkastelse vil finde sted.

      Skal der ikke medvirke en præst holder man det, man kalder en “Borgerlig begravelse”. Her er der ikke bestemte ritualer, som skal gennemføres. I stedet er det op til de pårørende at bestemme højtidelighedens indhold. Der kan være tale om at synge og spille levende musik, holde mindetale, læse digte eller blot være tilstede.

    • Må man fremstille sin egen urne?

      Ja, det må man gerne.

      Forudsætningerne er blot, at rumindholdet for det første skal være så stort (ca. 4,5-5,0 liter) at krematoriet vil godkende den. For det andet skal urnen være af et materiale, som den pågældende kirkegård vil acceptere. Mange kirkegårde godkender kun urner af forgængeligt materiale, andre er mindre kritiske.

    • Må man have sit eget tøj på i kisten?

      Ja, man må gerne have sit eget tøj på i kisten. Det gælder også eget sengelinned.

    • Må man have smykker med i kisten?

      Nej, det må man ikke, da der i Begravelsesloven står, at der kun må være forgængelige ting i kisten.

      Det er dog en regel, der i praksis ses gennem fingre med. De fleste af os har jo f.eks. plomber i tænderne. Så man må gerne få personlige ting som f.eks. smykker med i kisten. Undtaget er dog ting (eks. batterier) som indeholder kviksølv. Årsagen er, at kviksølv er kraftigt forurenende og kan forårsage meget alvorlige problemer ved kremering.

  • Huskeliste ved dødsfald

    • Abonnementer

      En Akut-assurandør kan hjælpe familien med at få opsagt en lang række abonnementer. Dette kan ofte virke som en uoverskuelig proces for pårørende at varetage.

      • Avis
      • Telefon
      • Licens
      • Kabel-tv
      • Kontokort
      • Leje af tv – computer og hvidevarer
      • Afbetalingsordninger
      • Bogklubber
      • Bibliotekskort; bøger der skal afleveres.
    • ATP

      De efterladte får udbetalt et engangsbeløb fra ATP Livslang Pension. Kontakt evt. ATP på telefon 48 20 49 23 og hør nærmere vedr. satser. Læs mere her.

    • Bankkonti

      Når man mister en man har kær kan det være svært at overskue finansielle foranstaltninger som bank og forsikringer. F.eks. at få arrangeret et banklån, hvis man mister sin ægtefælle, indtil boligsummen er gjort op.

      Vi hjælper gerne med at vejlede omkring det at få afsluttet alle relevante bank- og forsikringssager.Ved dødsfald lukkes den afdødes bankkonti oftest i det øjeblik banlen får oplysning om dødsfaldet. hertil vil fuldmagter bortfalde, checks og hævekort vil blive spærret, ligesom BetalingsService tilknyttet kontoen vil blive standset. Det kan også gælde fælleskonti. Det kan derfor være en god idé at kontakte din bank og afklare, hvordan du bedst tilrettelægger dine bankforretninger, hvis din partner dør.

      Bankerne har ifølge dødsboskifteloven ret til at spærre afdødes konti, indtil der ligger en beslutning fra skifteretten. Bankerne har dog forskellig praksis for, om man spærrer fælleskonti i forbindelse med dødsfald eller ej.

      Vær også opmærksom på PBS, og få en samtale med banken om, hvad der skal betales og stoppes.

    • Offentlige myndigheder

      Tilskud, ydelser og pensionsudbetalinger. Disse udbetalinger standser automatisk, men ikke før de enkelte myndigheder, via døds-anmeldelsen, får kendskab til dødsfaldet. I nogle tilfælde kan det betyde, at der udbetales penge, som man ikke er berettigelse til. Man bør derfor være opmærksom på, at nogle af disse udbetalinger måske skal tilbagebetales.

    • Omadressering af post

      Man kan ikke omadressere afdødes post før man har været i Skifteretten og modtaget skifteretsattesten samt fuldmagt fra alle arvinger. En løsning kunne være at få en nabo el. lign. til at eftersende afdødes post til de pårørende.